Screening af selskaber over hele verden øger muligheden for at finde undervurderede selskaber, som igen, med konceptet om sikkerhedsmargin, minimerer risikoen for permanent tab af kapital og forøger muligheden for fremtidigt potentielt afkast. Principperne omkring forretningsmæssig værdi og sikkerhedsmargin fungerer i alle lande, så længe det enkelte land har en demokratisk proces og er kapitalistisk indstillet. Derfor vil investeringer kun foretages i sådanne landes aktiemarkeder.

Idet muligheden stiger for at finde undervurderede virksomheder, når flere lande tages i betragtning, så stiger muligheden ligeledes, når hele spektret af selskabers makedsværdier tages i betragtning. Hovedparten af børsnoterede virksomheder internationalt består af mindre og mellemstore selskaber, målt på markedsværdi. At ekskludere disse virksomheder fra analyse processen ville praktisk talt være at ekskludere hovedparten af potentielle investeringsmuligheder. Uafhængigt af størrelsen af markedsværdien på et selskab, er det vores holdning at aktiemarkedet i dets yderpunkter, har og vil fortsætte med, at undervurdere og overvurdere virksomheder i relation til deres forretningsmæssige værdi.

Konceptet med at investere i undervurderede selskaber med en stor sikkerhedsmargin kræver den svære egenskab, og som går imod den menneskelige natur, mønstringen af tålmodighed. Typisk vil det tage mellem 3 og 5 år for en aktie at gennemgå den cykliske vej fra undervurdering til “fair” værdi. På den anden side medfører det den positive egenskab for fonden, at omsætningshastigheden, og derved omkostninger til fonden, er lavere.

Historisk har det vist sig at antallet af undervurderede virksomheder øges, når frygt sniger sig ind i aktiemarkederne. Faldende aktiemarkeder influeret af en negativ stemning frembringer mangfoldige investeringsmuligheder, der hører ind under principperne om forretningsmæssig værdi og sikkerhedsmargin. Fonden vil i sådan en situation øge den investerede del af formuen. Omvendt vil en positiv stemning med stærk entusiasme blandt markedsdeltagerne, sammenholdt med nye toppe på aktiemarkederne medføre færre investeringsmuligheder. Fonden vil således, i takt med salg af selskaber, der når fair værdi og mangel på nye investeringsmuligheder, mindske den investerede andel.

Udvælgelsesprocessen finder sted ved brugen af finansielle databaser til at screene mere end 25.000 børsnoterede selskaber for derved at filtrere et antal selskaber fra, der møder vores absolutte investeringskriterier. Disse selskaber bliver derefter udsat for en detailleret og intensiv fundamentalanalyse.

I evalueringen af de enkelte selskaber, som synes at være markant undervurderede i aktiemarkedet, fokuseres på specifikke kvantitative og kvalitative faktorer som bl.a. indeholder følgende elementer: Den finansielle stilling i det enkelte selskab, de konkurrencemæssige karakteristika for det enkelte selskab i den industri, hvori selskabet befinder sig, muligheder for fremtidig vækst i det enkelte selskabs forretningsmæssige værdi, specielle regulative, sociale eller konkurrencemæssige faktorer i den industri og det land, hvori det enkelte selskab befinder sig, analyse af og forståelse for aktuelle overtagelser og fusioner i den industri og det land, hvori det enkelte selskab befinder sig, aktionærrettigheder og regulativer omkring overtagelsesprocessen i det land, hvori det enkelte selskab befinder sig samt ledelsens ejerskab og ejerstrukturen specifikt i det enkelte selskab.